Hvis du leder efter en godt brugt bil, er det her din chance, for nu kan du eje Drift Kings Nissan 350Z fra Fast & Furious: Tokyo Drift. Ja, den har fået nogle tæsk. Der blev indkøbt seks styks Nissan 350Z til indspilningen af Fast & Furious: Tokyo Drift, og kun to overlevede strabadserne. Den ene af dem, aner ingen hvor er henne i verden, men den anden er altså til salg hos Autotrader, og den har fået opgraderinger som en APS Twin Turbo-motor, der øger ydeevnen fra 280 til 430 hestekræfter, mens der desuden er kulfiber-spoiler, racersæder og selvfølgelig en NOS-tank. Det skal man jo have. Tjek i øvrigt scenen fra Fast & Furious: Tokyo Drift, hvor den får maks gas i videoen herunder. Den kan godt køre sidelæns.