Det lyder lyder næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok, for nu har du chancen – få løn for at drikke øl. Det er noget af et drømmejob. Det er det engelske bryggeri Meantime Brewing Company, der står bag det usædvanlige jobopslag, og det kræver selvfølgelig, at du flytter til London, men det går jo nok også, for du skal kun arbejde om fredagen, hvor du møder op på bryggeriet, smager en masse nye øl, fortæller din mening og derefter tager hjem igen. Ja, det er den perfekte fredagsbar. Det kræver selvfølgelig, at du kender dine øl og har smagsløgene i orden, så hvis du tror, du kan leve op til det, kan du følge linket herunder for at se jobopslaget på LinkedIn og sende en ansøgning. Held og lykke. Der bliver rift om den her stilling.