Med 1.380 hestekræfter og verdensklasse-drifteren Masato Kawabata bag rattet, er den her Nissan GT-R fuldstændigt klar til at køre sidelæns ind i rekordbøgerne. Og det er lige præcis, hvad den har gjort, som du kan se i videoen ovenover. Den smadrede nemlig den tidligere verdensrekord i hurtigste drift, der blev sat tilbage i 2013 af polske Jakub Przygoński i sin Toyota GT86 med 1.068 heste – han klarede “kun” 217,97 km/t. Hvor hurtigt kører den her Nissan GT-R så sidelæns? Med vanvittige 304,96 km/t. Det kræver altså både skills og mod. Og selvfølgelig bilen til at gøre det i.