Der er vist noget med en masse mennesker, der fjoller rundt i sneen og kulden i en by i Rusland lige for tiden, og de skal selvfølgelig have noget varmt tøj på. Derfor er det jo meget passende, at Nike er klar med en svedig kollektion i en sej omgang sort, der virkelig banker igennem i den hvide sne. Nike SB Winter Competition Kit består af flere jakker, overtræksbukser, hættetrøjer og handsker, der kombineret burde give varmen i selv det koldeste vejr, og ifølge Nike, rammer hele molevitten butikkerne meget snart, så du kan nå at få noget beskyttelse resten af vinteren eller på skiferien.