Hvis du er vild med træ, er det her sådan et snedkerværksted, der kan give dig den der forfærdelige følelse af beundring og misundelse på samme tid. På den ene side er det jo meget fedt, at stedet eksisterer, men det måtte bare gerne være dit. Men i videoen ovenover kan du altså komme indenfor i Nick Offermans snedkerværksted, hvor manden selv viser rundt i fællesskab med værten på TV-programmet ‘This Old House’, og de to kan virkelig fyre op for den tørre snedker-humor. Sådan noget skal der jo også være plads til på værkstedet.