De voksne legebørn hos Nerf er specialister i at skrue skydere sammen, der ikke er beregnede til at forårsage permanent skade på ofrene – selvom det nok gør lidt nas. Nu har de så lige præsenteret kommende produkter til foråret, og det mest imponerende i arsenalet er den her Mega Mastodon Blaster, for med en tromle med 24 projektiler og fuld auto er den noget af det ondeste, du kan smide ind i en stille og rolig krig uden at sende folk på skadestuen. De slipper selvfølgelig ikke uden lidt blå mærker, men hvis de ikke kan holde til at være på slagmarken, kan de bare holde sig væk.