Du skal være lidt af et svin for at få sjov ud af andres ulykke, men i det her tilfælde er det altså så galt, at der nærmest ikke er andet at gøre end at grine, og du kan se årsagen i videoen ovenover. Det var planen, at gravemaskinen kun skulle fjerne huset til venstre, men én forkert bevægelse senere, og så er det altså farvel til det ellers så fine hus til højre. Jaja, sådan kan det jo gå, og mon ikke der er en arbejder, der skylder et par kvajebajere. Eller et nyt hus. Han skylder i hvert fald et eller andet.