Når du vil køre på andre planeter, kan du ikke nøjes med almindelige dæk, og NASA’s nye titanium-dæk er næsten umulige at ødelægge. Her i videoen fremviser de deres nyeste opfindelse, som ved hjælp af et højteknologisk net af titanium-fjedre er i stand til at forme sig efter underlaget og tilbagevende til sin oprindelige form med det samme. Og der er selvfølgelig ikke luft i skidtet, for det nytter altså ikke noget at trille rundt på Mars og så pludselig rende ind i en punktering. Der er pænt langt til autohjælp.