Hvis du har navigeret dig gennem de tre første sæsoner af den fremragende Netflix-serie Narcos, har du også fornøjet dig med den svenske skuespiller Matias Varela, der i sæson tre indtager rollen som sikkerhedschefen for Cali-kartellet, Jorge Salcedo. Jorge er i øvrigt samme navn i hans roller i både “Snabba Cash”-trilogien og TV-serien “Arne Dahl”. Bare lidt ekstra trivia.

Nu kaster han sig så ud som frontmand for Kronabys smarte ure, hvor han fungerer som deres første globale ambassadør til at skabe noget mere opmærksomhed omkring urene. Det er ret fedt – selvom urene nu er seje nok i sig selv. Han udtaler selv om samarbejdet:

“Dividing my time between acting jobs in Hollywood and Europe and family life in Stockholm, it is easy to become hyper-connected, over-stimulated, distracted and alienated from the things that really matter. I want to be present in the moment.”

Og det er meget godt i tråd med Kronabys filosofi, for selvom der er tale om smarte ure med forbindelse til din mobiltelefon, så vil det ikke stjæle din opmærksomhed fra de vigtigere ting i livet. Det betyder, at du får en let vibration på håndleddet, når der er væsentlige opdateringer, og du bestemmer selv, hvilke opkald, beskeder og notifikationer, du vil alarmeres om. Væk med alt det ligegyldige og ind med det vigtige. Det er en meget god måde at bruge et smart ur som et værktøj og ikke en distraktion.

Se selv Matias Varela forklare om sit eget incitament til partnerskabet her i videoen.