Hvis du ikke kender Naim Audio, skal du bare vide, at de blandt andet leverer lydsystemer til Bentley – bare lige for at give dig en idé om kvaliteten på deres produkter. Og nu lancerer de altså deres seneste projekt: Uniti, der er en home audio streaming platform. Dette system er udviklet til at dække alle dine behov, og det består af fire forskellige enheder: Nova, Atom, Star og Core. De fire enheder kan arbejde sammen eller hver for sig. Core er Uniti-systemets hjerte og sjæl, for dig, der vil have din musik offline. Det er her, du gemmer din musik. Atom er en kompakt afspiller med indbygget 40 Watt forstærker. Nova er lidt større og har en indbygget 80 Watt forstærker. Star er den største afspiller i serien og har, udover de samme specifikationer som Nova, også et indbygget CD-drev, så du kan audio-rippe og uploade alle dine gamle CD’er til digitalt format. Alle afspillerne kan kontrolleres via en 5″ LCD touchskærm i fuld farve eller via firmaets app. Og med Bluetooth kan enhederne arbejde sammen med Google Cast, TIDAL, Airplay, Spotify med flere.