Man siger jo, at det er bedre at være heldig end dygtig, og det får du et meget godt eksempel på her i videoen, hvor en motorcyklist overlever mirakuløst 75 meter fald fra klippevej. Det hele er fanget på et action cam på styret. Køreren Matthew Murray var efterfølgende i stand til at kravle op til vejen igen og vinke en forbikørende ind til siden, og det er meget godt klaret, for hans skader inkluderer en brækket ryg, kraveben, bækken og to punkterede lunger. Det er sgu vilje. Og heldigvis er hans skader ikke værre end, at lægerne vurderer det er 99,99% sikkert, at han slipper helt uden fysiske mén. De psykiske skader er nok langt værre, for det er ikke sikkert, han nogensinde kommer tilbage i sadlen.