En dækkeserviet er ikke det mest sexede i verden, men det rykker den nye MoMA Trick Placemat ved, for den banker en optisk illusion på middagsbordet. Så er der sgu noget mere spræl på spisningen. Den fylder 44 x 35 centimeter, og de forvrængede linjer får det til at se ud som om, at tallerkenen og bestikket synker ned i bordet, og så kan det godt virke som et billigt trick for at få gang i middagssamtalerne, men ikke desto mindre, så er det en sjov detalje, som de fleste studser over med det samme.