Hvis du er misundelig på alt det fede udstyr, Tony Stark flyver rundt og leger med, skal du da vist lige kigge grundigt på de her spritnye briller fra Microsoft. Det er total Iron Man. Og så kan det godt være, at Microsoft plejer at være jævnt kedelige, for deres HoloLens ser ret fede ud, som du selv får en smagsprøve på i videoen herunder, hvor de fremviser en snas af alle de smarte muligheder. Det er ikke Virtual Reality, som du måske kender fra Oculus Rift, for Microsoft bruger i stedet Augmented Reality, der i praksis betyder, at du få en kombination mellem den virkelige verden og computerskabte elementer, som du kan manipulere og styre med fingrene. Det er fedt til alt fra spil til hverdagens små opgaver. Hvornår kan du så selv få lov at lege med headsettet? Tjah, Microsoft siger, at de kommer på gaden samtidig med udrulningen af Windows 10, så der er ikke alt for længe til.


Se andre seje sager om: ,