Råt kan sagtens være læsset med luksus. Se bare på billederne og videoen ovenover af den nye Mercedes-Maybach G 650 Landaulet. Her er der ikke sparet på noget. Den spritnye firehjulstrækker fra tyskernes luksus-afdeling bruger den samme V12-motor, som der også sidder i deres voldsomme AMG G 63 6×6, og det betyder 630 hestekræfter med et moment på 1.000 Nm til at banke den afsted i terræn, hvor de fleste andre biler begynder at tude over forholdene. Men det er indenfor, der virkelig er kræset for detaljerne. Her slapper passagererne af i sædvanlig Maybach-klasse, mens det desuden er muligt at trykke på en knap for at rykke toppen ned og få frisk luft i håret. Jaja, selvom man er et luksus-dyr, er det alligevel meget rart med lidt frihed.