S-klassen har altid været et teknologisk vidunder, og 2014-udgaven er da også udråbt til at være markedets mest avancerede bil, når den rammer vejene til september i år. For eksempel er det den første bil i verden, der ved hjælp af et kamera i fronten automatisk justerer støddæmpningen afhængig af fartbump eller ujævnheder i vejen. Faktisk er S-klassen så avanceret, at den næsten helt kan undvære en mand bag rattet, så vi forventer, at der ikke går alt for længe, før du kan sætte dig om på bagsædet og lade din Mercedes klare kørslen.