Amerikanske McIntosh er verdensberømte for at lave kompromisløs lyd – også med prisskiltet – og nu er de klar med en opdateret udgave af deres legendariske XRT2-højtaler i form af den nye McIntosh XRT2.1K Gulvhøjtaler. Det er virkelig et bæst. Med en højde på 2,11 meter og en kampvægt på 160 kilo, er hver enkelt højtaler udformet til at blæse 2.000 Watt ud i din stue, hvis du altså sørger for at parre dem med en kraftig forstærker, og så er du vist godt klædt på til at nyde din favoritmusik. Så er der selvfølgelig dem der vil mene, at sådan et par sataner dominerer for meget i stuen, men helt ærligt – de er sgu flotte.