Når der skal fuld skrattabang på musikken uden at miste alle nuancerne, er McIntosh altid leveringsdygtige, og nu er de klar med den nye McIntosh MA252 forstærker. Allerede på ydersiden er du klar over, at det her er kram. Du får for eksempel to styks 12AX7a og to styks 12AT7 vakuumrør forbundet med en solid state forstærker med 160 Watt per kanal. Dem er der i øvrigt to af. Det er dermed den første integrerede hybridforstærker fra McIntosh, og det er virkelig heftig ammunition til sprøde toner.