Hvis barrieren mellem dig og en menu fra McDonald’s er den fysiske distance fra din hoveddør til indgangen til mågevingen, er det her gode nyheder. McDonald’s begynder nemlig snart at levere mad direkte til din dør. Det har firmaet lige meldt ud til investorerne i deres nye vækstplan, og årsagen er, at de simpelthen har mistet i omegnen af 500 millioner ordrer i løbet af de sidste 5 år – en stor del af disse skyldes manglende udbringning. Faktisk leverer McDonald’s allerede mad til heldige kunder i Asien og Mellemøsten, men nu vil de udbrede konceptet til resten af verden og deriblandt Danmark. Planen er at iværksætte udbringningerne allerede i år.