Den bliver først officielt præsenteret for verdenspressen på Cannes Yachting Festival til september, men her er den nye Mazu Yachts 38 altså. Og det er noget af en frækkert. Det beviser bare, at du ikke behøver en kæmpe superyacht for at få masser af luksus på havet. Den 38 fod lange båd er designet og bygget i Tyrkiet, og den er forsynet med et kulfiberskrog og udstyret med to styks Volvo Penta IPS 400 motorer med sammenlagt 600 hestekræfter, mens du desuden får en åben planløsning med lækre detaljer som læderdetaljer over det meste og et Gaggenau-køkken til dine gastronomiske eventyr til gæsterne. Priserne er endnu ikke afsløret, men de ankommer også til september. Regn dog med, at det bliver en dyr affære.