Det mobile pengeskab holder styr på dine værdigenstande, og der er masser af plads, så du kan smide mobil, pung, nøgler og dit møgdyre ur i sikkerhed, når du for eksempel er ude at rejse eller snupper et bad efter en omgang træning. Tingene er beskyttet af en kombinationslås med din egen kode på 4 cifre, og pengeskabet på 700 gram er vandtæt. Så er der styr på sagerne. Okay, en tyv kan selvfølgelig stadig snuppe en 5-finger-rabat på hele pengeskabet, men den ekstra beskyttelse kan måske alligevel holde nogen af dem væk.