Efter lang tid med teasere og små hints om Maseratis nye SUV, er den spritnye Maserati Levante Trofeo her endelig, og du kan se nærmere på den i billederne ovenover. Det er da en frækkert. Under motorhjelmen finder du et V8-kraftværk fra Ferrari på 3,8 liter med 590 hestekræfter og et moment på 730 Nm, og det er nok til at skyde den fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder og levere en topfart på 300 km/t. Jo tak, det er slet ikke så tosset. Så er der selvfølgelig også skarp styling med Full Matrix forlygter, Launch Control, seje Trofeo-logoer og 22 tommer fælge – de største Maserati nogensinde har velsignet en af deres modeller med. Alt i alt er det bare en fed italiensk pakke.