En måltidskasse er for manden, der gerne vil gøre hverdagen lidt nemmere for sig selv – og måske for kæresten eller familien. Der er rigtig mange gode muligheder for at spise sundt og lækkert med en måltidskasse, der bliver leveret lige til døren.

Samtidig kan du eliminere madspild, og du slipper for at skulle klø dig i hovedet i supermarked – for hvad Søren skal du lige lave til aftensmad i dag?

I 2022 byder markedet på et hav af måltidskasser, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Eksempelvis kan du vælge en måltidskasse med kødfri dage, særligt børnevenlige måltidskasser, en måltidskasse for singlemanden eller for ham, der gerne vil understøtte træningen med ekstra protein og minimale kalorier.

Lyder det spændende? Så læs med her, når vi guider dig til 2022’s måltidskasser og de mange fordele.

I guiden til måltidskasser kommer vi ind på:

– Hvad en måltidskasse er.

– Hvilke fordele der er ved en måltidskasse.

– Hvordan du sparer tid og kræfter med ordningen.

– Hvordan du kan skræddersy den perfekte måltidskasse.

– Hvordan måltidskassen kan give dig en sundere, mere varieret kost.

– Hvorfor en måltidskasse er en grøn og bæredygtig løsning.

– Hvordan du kan spare penge med en måltidskasse.

– Hvordan du vælger den rigtige måltidskasse.

– Hvilke måltidskasser som er særligt populære på markedet.

– FAQ – De mest almindelige spørgsmål om måltidskasser.

Hvad er en måltidskasse?

Det er faktisk et svært spørgsmål – alle måltidskasser er nemlig forskellige, ligesom de indeholder forskellige ting! I sin essens er en måltidskasse dog en super smart løsning, hvor du får leveret aftensmaden lige til døren.

Du slipper altså for den daglige tur til dit lokale supermarked, hvor du står og tøver foran køledisken. For hvad skal du lige putte i gryden i aften? Med en måltidskasse får du opskrift og ingredienser hjem til din adresse.

De fleste måltidskasser indeholder nemme opskrifter, så du kan have måltidet klar i løbet af en halv time, tyve minutter eller endda bare ti minutter! Men det kommer helt an på, hvilken måltidskasse du vælger.

Der er nemlig noget for enhver smag – bogstavelig talt – på markedet. Så hvad end du er til frisk fisk, vegetarretter, et nærende måltid med masser af protein, gluten-fri aftensmad eller noget helt femte – ja, så kan du altså finde det i en måltidskasse.

De mange fordele ved måltidskasser

Måltidskasser er der nok af, og det samme gælder for fordele. Der er mange forskellige fordele ved at investere i en måltidskasse. Det er både nemt, billigt og bæredygtigt, og så kan det også være en hjælp til at spise sundere.

I det følgende går vi i dybden med fem af de største fordele ved måltidskasser.

5 fordele ved måltidskasser:

– Det er nemt og tidsbesparende at få måltidskasser leveret til døren.

– Du kan skræddersy måltidskassen, så den passer perfekt til dig.

– Det kan være en hjælp til at få sunde og varierede måltider.

– En måltidskasse er en bæredygtig løsning.

– Du kan spare penge ved at få måltidskasser.

Fordel #1: Det er nemt og tidsbesparende

Den første fordel ved en måltidskasse er og bliver, “det er nemt!”. Du kan spare både tid og kræfter med en ordning, og det kan altså være en stor hjælp. I dagens Danmark er det nemlig ikke unormalt, at man(d) har en travl hverdag.

Nogle gange betyder det, at man ikke lige får sat et sundt måltid på middagsbordet, selvom man egentlig gerne ville. Og det er jo ærgerligt. Det behøver nemlig ikke være svært eller tidskrævende at lave et lækkert måltid.

Det opdager du, når du får din første måltidskasse! Du slipper for det daglige indkøb, og du skal heller ikke selv finde en opskrift. Tværtimod er det bare at finde opskriften og ingredienserne i kassen. Snit, hak og svits – så er der mad på bordet.

Hvis du gerne vil have det så nemt som overhovedet muligt, kan du vælge en måltidskasse med ultralette opskrifter. Du finder en del forskellige på markedet – blandt andet hos Aarstiderne – hvor opskrifterne tager mindre end 30 minutter at udføre. Faktisk kan du lave et lækkert måltid på bare 10 minutter med den rette måltidskasse.

Fordel #2: Skræddersy din egen måltidskasse

I 2022 er der nærmest ikke den måltidskasse, som ikke er på markedet. Kassen kan fyldes med alt, hvad mavesækken begærer. Du kan skræddersy din egen måltidskasse, så den bliver præcis, som du ønsker dig. Den bedste ordning får du, når den passer perfekt til dine behov.

På markedet finder du blandt andet disse måltidskasser:

– Måltidskasser til familier.

– Måltidskasser til par.

– Måltidskasser til singler.

– Måltidskasser, der understøtter din træning.

– Vegetariske måltidskasser.

– Veganske måltidskasser.

– Måltidskasser, som er rige på fisk.

– Ekstra nemme måltidskasser.

Vil du selv lave madplanen?

Du kan finde måltidskasser, hvor opskrifterne og retterne bliver bestemt for dig. På den måde skal du ikke tænke over noget – du får bare kassen hjem og kan gå i gang med tilberedningen! Med en sådan måltidskasse får du tid til at beskæftige dig med andre ting end at planlægge ugens måltider.

Men du kan også finde ordninger, hvor du selv sammensætter madplanen. På den måde kan du – uge for uge – planlægge hvad du gerne vil have til aftensmad de næste dage. Det er lækkert, hvis du gerne selv vil vælge. Det er helt individuelt, hvad der passer de danske mænd bedst.

Hvor ofte skal du have levering af måltidskasser?

Du bestemmer selv, hvor ofte du vil have måltidskasser. Nogle ankommer et par gange om ugen, mens andre kommer alle ugens hverdage. Med visse måltidskasser kan du også tilvælge visse uger og fravælge andre. Du har altså alverdens muligheder for at skræddersy kassen, så den passer til dig og dine behov.

Fordel #3: Sunde og varierede måltider

Det er ganske simpelt at komme i mål med en varieret kost, når du får levering af måltidskasser. Hvis du har svært ved at overholde en kostplan og lave sunde retter, så er det altså en kæmpe hjælp.

Nu er kostplanen nemlig lavet for dig. Alle de råvarer, du skal bruge, bliver leveret til din dør, og så er det bare at følge opskriften. Det kan faktisk være lidt af et sus, når din første måltidskasse ankommer!

Vegansk eller vegetarisk måltidskasse?

Du vælger selv, hvor sund aftensmad du vil have på bordet. Eksempelvis kan du vælge en måltidskasse med vegetariske måltider én eller flere gange om ugen – måske endda alle ugens dage. Hvis du er interesseret i en vegansk livsstil, kan du også finde en vegansk kasse.

Du finder også mange måltidskasser på markedet, som er målrettet dig der træner. En såkaldt fitness-kasse kan hjælpe dig i mål med den sunde kost, der understøtter din træning. Fx kan du få måltider, som er rige på protein, men med få kalorier. Smart, ikke?

Fordel #4: Det er en bæredygtig løsning

En måltidskasse vil som regel være en bæredygtig løsning, hvilket bestemt er værd at overveje i 2022. Det skader jo ikke at have en grøn livsstil, vel? Sunde måltidskasser er som regel også sunde for miljøet, og på den måde er det lidt af en win-win-situation.

Én af de helt store grunde til at måltidskasser er bæredygtige er, at de eliminerer madspild. Kassen er tilrettelagt sådan, at du får præcis de mængder af friske råvarer, du skal bruge til de enkelte måltider.

Undgå madspild

Måske kender du godt scenariet, hvor man bliver revet lidt med i supermarkedet? Måske er du sulten, og så kommer der lige nogle unødvendige ting i kurven. Det opdager du først nogle dage senere, når du står med nogle madvarer, der er blevet for gamle.

Det er ærgerligt, fordi det bidrager til madspil. Med en måltidskasse er opskrifterne imidlertid nøje tilrettelagt, så du undgår madspild. Det giver grøn samvittighed – og færre irritationsmomenter i hverdagen. Yes!

Graden af bæredygtighed er op til dig. Nogle foretrækker sunde måltidskasser, som udelukkende består af økologiske råvarer. Nogle vælger en vegetarisk løsning, mens andre igen vælger en vegansk kasse. Som nævnt ovenfor er det muligt at skræddersy en ordning, så måltidskassen lever op til netop dine krav.

Fordel #5: Du kan spare penge med en måltidskasse

Kan man virkelig spare penge ved at investere i en måltidskasse? Ja, den er god nok! Ligesom du undgår madspild, undgår du nemlig også spild af penge.

Din kasse ankommer med de madvarer, du har brug for til alle retter i ugens løb – hverken mere eller mindre. På den måde undgår du at købe unødvendige ting i supermarkedet – også dem, der alligevel bare ender i skraldespanden. Du kan altså spare de penge, du ellers havde brugt på fejlkøb.

En måltidskasse optimerer bare hele processen omkring aftensmaden. Lige pludselig er der orden i sagerne, også økonomien!

Du ved præcis, hvad du giver for måltidskassen hver måned. Det gør det let at tilrettelægge dit budget, så økonomien hænger godt sammen.

Vil du gerne lære at lave nye opskrifter?

Har du en drøm om at lære at lave laber og velsmagende aftensmad? Måske vil du gerne slå benene væk under kæresten, eller en potentiel date, med en lækker middag? Eller måske er du familiefar og vil gerne lære dine børn at lave mad?

Det kan også være, at du er single, og du har svært ved at tage dig sammen til at lave aftensmad til dig selv. Samtidig ved du, at det gør hverdagen så meget bedre, at der kommer varm mad på bordet. Måltidskassen er en stor hjælp til faktisk at få lavet mad. Det vil du opdage, allerede når den første måltidskasse ankommer.

Bliv bedre til at lave mad

Mange danskere vil gerne være bedre til at lave mad, og til at variere opskrifterne. Hvis det lyder som dig, kan en måltidskasse være et stort skridt på vejen.

Kasserne kommer med opskrifter, der nøje tager dig igennem hvert enkelt step. Ofte vil opskrifterne være lette at udføre – selv til mange personer – mens måltiderne bliver sunde og smagfulde.

En måltidskasse kan altså være en rigtig smart hjælp til at lære at lave nogle nye retter, og få lavet aftensmad. Ja, faktisk kan du ikke undgå at blive bedre til at lave mad med en måltidskasse!

Sådan vælger du den rette måltidskasse

Som vi allerede har nævnt, findes der et hav af forskellige måltidskasser på markedet. Der er altså rigeligt at vælge mellem. Det opdager du hurtigt, hvis du researcher en lille smule på nettet.

Det er selvfølgelig en fordel, at der er et stort udvalg, fordi du så kan finde det perfekt måltidskasse-match. Men det kan også virke en smule uoverskueligt. For hvordan vælger du lige den rigtige? Hvad skal du tænke over, og hvad skal du være opmærksom på?

Først og fremmest er det vigtigt at kende dine egne behov. Når du kender dine egne behov, står du stærkere i forhold til at træffe et valg, du bliver glad for – også i det lange løb.

Nedenfor giver vi dig nogle gode tips til, hvad du kan overveje, når du bestiller måltidskasser. Vi håber, at det kan være en hjælp til at finde vej i måltidskasse-junglen!

Nogle af de ting, du kan tænke over, er:

– Hvor mange personer skal spise med? 1, 2 eller 4?

– Hvor tit vil du have måltidskassen leveret? Alle ugens hverdage eller bare et par dage?

– Hvor nemme skal opskrifterne være? Skal de tage mindre end en halv time at lave? Eller må opskrifterne gerne være en smule mere omfattende?

– Vil du selv lave madplan uge for uge, eller vil du gerne have opskrifterne valgt for dig?

– Har du særlige behov, eksempelvis for glutenfri måltidskasser, vegetariske eller veganske måltidskasser?

– Vil du gerne have en måltidskasse med primært økologiske råvarer? Betyder det noget for dig, om råvarerne er lokale?

– Hvad er dit budget? Er du på jagt efter billige måltidskasser, eller vil du gerne have en mere eksklusiv løsning?

Måltidskasser til familier

De fleste børnefamilier har en travl og hektisk hverdag. Her kan det være svært at finde tid og energi til at lave velsmagende retter, og måske endda have børnene med i køkkenet.

Man kan hurtigt opleve, at man ikke får lavet så mange forskellige opskrifter, men snarere bare laver klassikerne – fx hjemmelavede frikadeller – igen og igen. Det smager selvfølgelig godt nok, men det bliver også lidt kedeligt.

Ved at bestille måltidskasser kan der være meget hjælp at hente, og aftensmåltidet får ny energi. Du slipper ikke bare for de stressende og kedelige indkøb, men også for at opfinde den dybe tallerken. Det er sådan set bare at følge opskrifterne, og så nyde resultatet i fællesskab.

Både små og store kokke kan være med

Det kan være en stor fordel at vælge en måltidskasse med nemme opskrifter, fx nogle der kan udføres på en halv time. Du finder også særligt børnevenlige måltidskasser på markedet. De er lavet med det formål, at selv kræsenpinde vil nyde maden. Ofte vil opskrifterne også lægge op til at have børnene med i køkkenet, så de kan øve sig i at kokkerere.

Måltidskasser til par

Man behøver bestemt ikke være en børnefamilie for at få glæde af en måltidskasse. I parforholdet kan måltidskassen også være lidt af en en life saver. Aftensmåltiderne er nemlig et vigtigt samlingspunkt, også selvom man bare er to.

Hvis du er, som de danske mænd er flest, har du en travl hverdag, som kræver en del af dig. Det kan nogle gange gøre det svært at overskue madlavningen – og ikke mindst romantikken.

De forskellige måltidskasser kan gøre en stor og positiv forskel i denne forbindelse. Du får hurtigt bikset noget lækkert sammen, og så er det ellers bare at sætte stearinlysene på bordet.

Nu er der tid og overskud til at nyde hinandens selskab og give parforholdet den næring, det har brug for. På den måde kan en måltidskasse gøre det muligt at være mere nærværende sammen.

Når ungerne er fløjet fra reden

Måltidskassen er det perfekte tredje hjul til par i alle aldre. Der er mange, der vælger at benytte sig af de forskellige måltidskasser, når børnene er flyttet hjemmefra.

Det kan være en super idé, selvom det er fristende at droppe madlavningen. Når ungerne er fløjet fra reden, er der jo ikke længere nogen, der absolut skal fodres.

Når børnene flytter hjemmefra, får man mulighed for at definere parforholdet på ny. Det er ikke længere børnene, der fylder, og man skal finde ud af, hvad man nu har sammen. Her kan en måltidskasse, fælles madlavning og spisning være et fint skridt på vejen.

Måltidskasser til singler

Hvis du bor alene, kan en måltidskasse være en fantastisk gave til dig selv. Som du måske allerede ved, kan det nogle gange være svært at tage sig sammen til at lave mad til bare én. Derfor er en måltidskasse-ordning faktisk helt perfekt til singlen.

Det er enormt vigtigt at huske at tage sig godt af sine egne behov, hvis man bor alene. Det kan du blandt andet gøre ved at stille et sundt og varieret måltid på spisebordet om aftenen. Det giver energi og gør hverdagen meget bedre.

Det fede ved en måltidskasse er, at den forpligter dig til at svinge gryderne. Når de friske råvarer dukker op ved døren, kan man næsten ikke andet end at udføre opskrifterne. På den måde får du sørget for dig selv i det daglige, du får et dejligt varmt måltid mad på bordet, og du får energi til hverdagen.

Populære måltidskasser i 2022

I 2022 er der rigtig mange danskere, som benytter sig af måltidskasse-ordningen. De fleste af os har en travl hverdag, hvor det kan være en udfordring at få alt til at gå op i en højere enhed. En måltidskasse er en stor hjælp, der gør aftensmaden en hel del nemmere.

Med måltidskasser leveret til døren slipper du nemlig for at opfinde den dybe tallerken i form af opskrifter. Du skal heller ikke stresse rundt i supermarkedet efter en lang arbejdsdag.

Tværtimod kommer måltidkassen direkte hjem til din adresse. Nu skal du sådan set bare invitere den indenfor, tage de friske råvarer i brug og følge de simple opskrifter. Velbekomme!

Disse måltidskasser hitter på markedet

Der er stor efterspørgsel på måltidskasser, og derfor er der også mange at vælge mellem på markedet. Nogle af de mest efterspurgte er eksempelvis:

– Aarstiderne

HelloFresh

RetNemt

Simple Feast

Kokkens Hverdagsmad

– Skagenfood

– Nemlig

I det følgende introducerer vi dig til en håndfuld af de ordninger, der hitter blandt danskerne. Det er ikke en udtømmende liste, men blot nogle få eksempler, så du kan få en idé om, hvad en måltidskasse kan indeholde. Læs med og lad dig inspirere til lynhurtig og lækker aftensmad!

100% økologi fra Aarstiderne

Aarstiderne har længe været en super populær leverandør af måltidskasser på det danske marked. Det har absolut ikke ændret sig i 2022!

Firmaet nyder en meget høj kundetilfredshed, hvilket blandet andet fremgår af Trustpilot. Her har intet mindre end 13.500 danskere anmeldt tjenesten og kvitteret med 4,3 ud af 5 stjerner.

Aarstiderne er særligt kendt for deres grønne profil. De mange forskellige måltidskasser er 100% økologiske, og leveringen er i CO2-balance. Ofte er råvarerne lokale, og kunderne komplimenterer deres friskhed.

Hos Aarstiderne finder du et hav af måltidskasser, og der er helt sikkert noget, der passer til dig. Faktisk finder du i omegnen af 20 forskellige måltidskasser, som alle passer til forskellige behov. Fire af de mest populære er:

– BudgetKassen

– VegetarKassen

– 500KalorierKassen

– BørnefamilieKassen

1. BudgetKassen

BudgetKassen fra Aarstiderne er et stort hit blandt danskerne – og måske vil den også være det hjemme hos dig? Det er en ordning, som henvender sig til dig, der gerne vil have måltiderne billigt. Men selvfølgelig uden at gå ned på kvalitet, økologi og sundhed.

I kassen finder du simple og lækre måltider til en fast lav kuvertpris på bare 37 kroner. Dermed bliver madlavningen ikke bare nem og hurtig, den bliver også billig.

2. VegetarKassen

VegetarKassen er endnu ét af de populære bud fra Aarstiderne. Som navnet antyder, er der tale om en 100% vegetarisk ordning. Du får altså grønne måltider, som er nærende for dig og skånsomme for miljøet. Kassen koster 50 kroner per kuvert.

3. 500KalorierKassen

Er du på udkig efter en måltidskasse, som hjælper dig med at holde kalorie-tallet i bund? Så er 500KalorierKassen fra Aarstiderne et godt, og populært, bud. Kokkene har lagt vægt på mæthed, samtidig med at måltiderne er lette på kalorier. Kassen fås fra 48 kroner kuverten.

4. BørnefamilieKassen

BørnefamilieKassen er tilrettelagt sådan, at både voksne og børn vil nyde maden. Hverdagsmaden er varieret og spændende, samtidig med at den er børnevenlig. På den måde får alle en god oplevelse ved middagsbordet. Kassen ligger til 50 kroner per kuvert.

De 4 ovenstående måltidskasser er bare en lille håndfuld eksempler på Aarstiderne Måltidskasser. Du finder nemlig mange flere velsmagende bud på simpel aftensmad hos virksomheden, heriblandt:

10 MinuttersKassen – opskrifter du kan lave på bare 10 minutter!

– FlexitarKassen – et godt mix af retter med og uden kød.

– ProteinKassen – en kasse som er rig på protein og egner sig godt til dig, der træner.

– Den Veganske Måltidskasse – vegansk mad med fokus på vegetabilske proteiner, så du kan få dækket alle dine behov.

– Den Glutenfri VeganerKasse – vegansk måltidskasse uden gluten.

– BørneVegetar – børnevenlig vegetarkasse.

– GodMorgenKassen – måltidskasse med lækker morgenmad.

Lokale og friske råvarer fra HelloFresh

Udover Aarstiderne er HelloFresh også en stor spiller på markedet for måltidskasser. På Trustpilot finder man lidt over 6.000 anmeldelser, hvor langt de fleste er virkelig positive. HelloFresh har en samlet score på næsten 4 ud af 5 stjerner. Kunderne værdsætter de relativt billige og bæredygtige måltidskasser.

HelloFresh er kendt for deres nøje udvalgte råvarer. De er ikke bare friske og lokale, men også i sæson. Af samme grund er der også tale om en ekstra bæredygtig måltidskasse, hvilket jo er en stor fordel.

CO2-neutral måltidskasse

Hvis du gerne vil have en mere grøn livsstil, kan HelloFresh være et godt bud. Det forholder sig faktisk sådan, at virksomheden tilbyder den første verdensledende CO2-neutrale måltidskasse. HelloFresh støtter desuden en række miljøprojekter, både lokalt og globalt.

Med en måltidskasse fra HelloFresh får du stor fleksibilitet og valgfrihed. Madplanen sammensættes uge for uge, hvor du kan vælge mellem 18 nye opskrifter. Ordningen er ikke bindende, hvilket betyder, at du til hver en tid kan afslutte den.

Fleksibel måltidskasse fra RetNemt

RetNemt gør det – nåja – ret nemt at sammensætte en måltidskasse, du vil elske. Med denne ordning laver du selv en madplan for ugen, så du får lige præcis dét på tallerkenen, du kunne tænke dig. Du kan også fravælge uger, hvor du ikke føler for at få en måltidskasse.

Det er en fed frihed at have, og det passer godt til dig, som gerne vil kunne skræddersy din måltidskasse. I det hele taget er RetNemt et oplagt bud på en super fleksibel måltidskasse.

Vælg mellem 40 opskrifter hver uge

Med RetNemt Måltidskasser får du endnu flere valgmuligheder end med HelloFresh. Hver uge kan du nemlig vælge mellem intet mindre end 40 forskellige opskrifter. Der er altså god mulighed for at få spændende og varieret kost hver dag. Hvis du gerne vil lære nogle nye opskrifter at kende, får du helt sikkert også mulighed for det.

Det behøver ikke at være dyrt at få nemme og hurtige måltidskasser leveret til døren. Hos RetNemt kan du få måltidskasser med kuverter til 45 kroner, inklusiv levering.

Kokkens Hverdagsmad for børn og voksne

Mange familier drømmer om at samles om aftensmåltidet, og heldigvis findes der måltidskasser til formålet. Kokkens Hverdagsmad er den perfekte måltidskasse for dig, der gerne vil samle familien om aftensmaden.

Det er ikke bare maden, der er børnevenlig – det er også madlavningen. Opskrifterne er simple og lægger op til samvær i køkkenet. Både børn og voksne kan nemlig være med. Nogle af opskrifterne er faktisk så simple, at børnene selv kan lave dem.

Det er helt ideelt, hvis du synes, at børnene skal lære lidt om madkundskabens glæder. De fleste børn synes, at det er sjovt at lave mad, fordi der er så mange farver, dufte og smage at sanse. Kokkens Hverdagsmad kunne godt være den bedste måltidskasse, når det kommer til børnevenlighed.

Kvalitetstid for hele familien

Med en måltidskasse fra Kokkens Hverdagsmad er der lagt op til mange gode stunder i køkkenet. Der er ikke meget, der kan samle folk som mad, og det gælder også i børnefamilien. Hvis I gerne vil have noget kvalitetstid ud af aftensmaden, så er Kokkens Hverdagsmad blandt de bedste måltidskasser.

Få fisk i måltidskassen med Skagenfood

Kunne du også godt bruge et skud af de lovpriste D-vitaminer? Så kan det være, at du skal have nogle flere fiskeretter på tallerkenen. Med en Skagenfood Måltidskasse bliver det ganske lige til, og du får både den velkendte fisk og mere eksperimenterende måltider på bordet.

Hos Skagenfood er der særligt fokus på sunde måltider med fisk, selvom der også er mange andre lækre sager i måltidskassen. Som du måske allerede ved, har fisk en række fordele for dit helbred. Blandt andet modvirker det hjerte-kar-sygdomme, og det styrker dit immunforsvar.

Fisk er rigt på proteiner, vitaminer og mineraler, heriblandt de berygtede omega-3-fedtsyrer. Alt den næring får du altså glæde af med en måltidskasse, som er rig på fisk og skaldyr. Det er en nem løsning, hvis du gerne vil leve sundere.

Fitness-kasse for manden der træner

Mange danske mænd interesserer sig for træning, og heriblandt en kost der understøtter træningen. Hvis det lyder som dig, kan en såkaldt fitness-måltidskasse være værd at overveje. Her er opskrifterne og måltiderne sammensat, så du får rigeligt med protein til bevægelsen.

Som regel vil kalorie-indholdet også være lavt. Det kan også være, at kassen indeholder forskellige protein-drikke og -barer. Kassens indhold giver dig de bedste forudsætninger for at komme i mål med trænings-drømmene.

Din kost har stor betydning for, hvor effektiv (og sund) din træning er. Med en måltidskasse som er skræddersyet til formålet, vil du opleve, at vægtene bliver en smule lettere, og resultaterne bliver en smule større.

FAQ – Almindelige spørgsmål om måltidskasser

Hvad er de bedste måltidskasser?

Det afhænger af dig og dine behov, hvad de bedste måltidskasser er. For børnefamilien er den bedste måltidskasse måske én med børnevenlige opskrifter, som hele familien kan være med til at lave.

For sportsudøveren er det måske fitness-måltidskassen, der er det perfekte match. Det kan også være, at vegetariske, veganske eller glutenfri måltidskasser tiltaler dig? Den bedste måltidskasse er dén, der passer til lige netop dig og dine behov.

Koster det mange penge at få en måltidskasse?

Det koster ikke nødvendigvis mange penge at få en måltidskasse. Ofte kan du faktisk spare, fordi du får præcis, hvad du skal bruge i måltidskassen – og derfor ikke kommer til at lave en masse fejlkøb i supermarkedet. De forskellige måltidskasse-leverandører tilbyder forskellige priser og løsninger, så du kan finde noget, der passer til dig.

Hvor finder jeg billige måltidskasser?

Nogle måltidskasse-leverandører er billigere end andre, hvilket fx kan hænge sammen med, hvorvidt råvarerne er økologiske, om du gerne vil have meget fisk med videre. Den billigste måltidskasse er måske BudgetKassen fra Aarstiderne, der koster 37 kroner per kuvert. Ellers koster de fleste måltidskasser ofte i omegnen af 45-50 kroner kuverten.

Kan jeg få en måltidskasse med økologiske råvarer?

Det kan du sagtens! Aarstiderne er en meget populær leverandør af måltidskasser med økologiske råvarer. Det kan også være, at det er interessant for dig at se på, hvor råvarerne kommer fra. Nogle foretrækker eksempelvis, at alle råvarer er lokale. Det giver mindre transport og CO2-udledning.

Er der varieret kost i en måltidskasse?

Ja. Som regel vil en måltidskasse være sammensat sådan, at måltiderne er sunde og varierede. Derfor er det en stor hjælp, hvis du gerne vil have en sundere livsstil og mere spændende mad. Du kan også vælge en kasse, hvor du selv laver madplanen uge for uge. På den måde kan du helt selv bestemme, hvad der skal på bordet til aftensmad.

Hvilke måltidskasser er mest populære?

Der er et hav af måltidskasser på det danske marked, og du finder dem alle sammen online. Nogle af de mest eftertragtede måltidskasser på markedet er Aarstiderne, HelloFresh, RetNemt, Kokkens Hverdagsmad og Skagensfood. Du kan læse mere om disse brands i afsnittet, “Populære måltidskasser i 2022”.

Hvordan vælger jeg den bedste måltidskasse til mig?

De fleste vil gerne have sund og varieret aftensmad, som ikke er alt for kompliceret at lave. Derfor er en måltidskasse-ordning som regel et hit. Men hvordan får du lige den bedste måltidskasse leveret til døren? Altså den som er bedste for dig. Her er nogle tips:

– Måltidskassen skal passe til antallet af spisere.

– Den skal leveres på de dage, du ønsker.

– Tilberedningstiden skal passe til dig.

– Den skal passe til dine behov,

– fx i forhold til vegetariske, veganske eller glutenfri retter.

– Den skal passe til dit ønske for bæredygtighed og økologi.

– Den skal passe til dit budget.

Nedenfor finder du de mest benyttede måltidskasser i Danmark:

– Aarstiderne

Bonzo

Halkær Ådal

Hello Fresh

Kokkens Hverdagsmad

Marley Spoon

MyDietPal

RetNemt

Simple Feast

– SkagenFood