Mafia 3 lander meget snart online og i butikkerne, og her får du en trailer mere fra spillet – denne gang omhandlende hovedrollen Lincoln Clay, der ikke er en helt almindelig gangster. Clay er nemlig Vietnam-veteran, og det ses tydeligt på de muligheder, du har, for at aflive dine modstandere i spillet. Der er masser af pistoler, maskingeværer, shotguns og hjemmelavede bomber, men Clay er også ret skarp med kniv og de bare næver, hvis der ikke lige er andre våben i nærheden. Alt i alt får du her en trailer, der viser, hvor brutalt Mafia 3 bliver. Se videolinket ovenover. Mafia 3 udkommer den 7. oktober til PlayStation 4, Xbox One og PC.