Før LED og andre moderne metoder til at formidle informationer videre til dig ved hjælp af lys, brugte man Nixie-rør, der i bund og grund er neonrør, som normalt ikke bliver over 40 grader varme. Og der er stadig liv i de gamle rør. Se bare på den nye M.A.D.Gallery Nixie Machine II. Det store ur måler 120 x 37 x 13 centimeter, og det fører sig frem med stål og børstet messing med seks Nixie-rør til at vise timer, minutter og sekunder i gennemført stil, der nærmest ligner noget fra en SciFi-film. Det er eddersparkeme også en dyr fornøjelse at stille det hjem på hylden, men til gengæld kan du trygt stole på, at naboen ikke har et magen til.