Selvom smartwatch-toget for længst har forladt perronen, er det ikke for sent at hoppe med på turen. Og det har Louis Vuitton nu gjort med det nye Tambour Horizon. Uret bruger Android Wear 2.0 i samarbejde med en 1,2 tommer skærm med 390 x 390 pixel til at fodre dig med informationer, og der er desuden en Snapdragon Wear 2100 processor, 4 GB lagringsplads og et batteri på 300 mAh, mens du kan vælge mellem grå, brun og sort til urkassen og 60 forskellige remme. Det er er alt sammen meget godt, men her betaler du top dollar for, at det er Louis Vuitton, der har designet skidtet. Det var måske en god lejlighed til endelig at få damen til at gå med et smart ur.