Loke får sin egen TV-serie

Loke får sin egen TV-serie

Det kan da godt være, at Loke er svær at greje i forhold til, hvilken side han egentlig er på – udover sin egen, selvfølgelig – men hele kompleksiteten omkring antihelten er måske også en af forklaringerne på, hvorfor han er en af de mest populære skikkelser i hele Marvel-universet. Og den popularitet skal selvfølgelig udnyttes. Derfor har Disney lige meldt ud, at Loke får sin egen TV-serie, og de har samtidig afsløret, at karakteren bliver spillet af Tom Hiddleston, der jo har gjort det fremragende indtil videre.

TV-serien bliver vist på Disneys streamingtjeneste Disney+, der efter planen lanceres i slutningen af 2019, så det er samtidig et hint om, hvornår du tidligst kan regne med at se serien. Indtil da kan du fornøje dig med de 10 bedste Loke-citater her i videoen.