Hvis du leger med tanken om at begive dig ud i din egen 3D-produktion, men alligevel ikke er villig til at kaste klejnerne efter en stor 3D-printer, kan du jo starte i det små. Og det bliver ikke mindre end Lix 3D Pen, for det er den mindste 3D-pen i verden med en størrelse som en almindelig kuglepen, der alligevel er i stand til at føre din fantasi ud i livet i flere dimensioner. Okay, Lix 3D Pen når ikke en desktop-printer til sokkeholderne, når det handler om vilde kreationer, men det er jo et godt sted at starte, og hvis det viser sig, at 3D-halløjet alligevel ikke er dig, har du ikke spildt en formue.