Vi må indrømme, at brølet fra en pumpet benzinmotor er noget af det bedste ved en motorcykel, men selvom, Lito Green Motion Sora er elektrisk, og dermed stort set lydløs, så er det eddersparkeme en potent raket. Elmotoren arbejder nemlig sammen med en CVT-gearkasse (Continuously variable transmission), der betyder, at du får et seriøst bundtræk med 90 NM lige fra starten, så du kan banke cyklen op på næsten 200 km/t uden at skifte gear. Sweet. Bæstet er desuden udstyret med et elektrisk sæde, som du kan indstille for at få den perfekte køreposition, og der er en indbygget 5,7″ touchskærm på tanken til at levere vigtige informationer og din position via GPS. Så må vi jo selv brumme lidt for at få den autentiske lyd, men det går nok.