Den traditionelle tegnebog er inde i en form for evolution. Eller der er i hvert fald rigtig mange firmaer, der forsøger at finde den ultimative løsning til dine penge, kreditkort med mere. Liquid Co. kommer her med deres bud på tegnedrengen anno 2016, som de flot kalder Essentialist Wallet. Den er designet til at holde resten af dit liv med en overflade i ridsefrit aluminium, den har et øje til dine nøgler, USB-stick, ølåbner (vigtigt…) og plads til kreditkort og sedler. Du kan adskille ‘pungen’ via de fire gyldne skruer, så du kan ombygge den efter dine behov.