Big Ben er en ordentlig moppedreng, og den er mindst lige så imponerende i LEGO. Det her officielle sæt indeholder 4.163 dele, der i samlet tilstand tårner 58 centimeter op i landskabet med detaljerede elementer fra Westminster Palace med Elizabeth Tower og selvfølgelig selve det 157 år gamle ur. Der er i hvert fald masser at gå i gang med, for det er ikke lige noget, du samler med det samme. Men det er jo bare en god ting.