Der kommer mange skarpe sager fra Leatherman, og deres nye Signal-multiværktøj er ingen sløv fætter – tværtimod. Leatherman Signal passer nemlig perfekt i lommen på friluftsmennesker med sin lukkede længde på 11,43 cm. og 213 gram i totalvægt, så du slipper for at rende rundt med en hel værktøjskasse, men alligevel får en lang række snedige funktioner. Der er for eksempel kniv, sav, knibtang, dåseåbner, skrutrækker, bålstarter og en sikkerhedsfløjte, så du kan tilkalde hjælp i nødstilfælde. Selvom den her forbereder dig på det meste, er det jo aldrig til at vide med moder natur. Hun kan pludselig vise tænder.