Det dur jo ikke at cruise i din Lamborghini, hvis du ikke har hardwaren til at matche, og nu kan din mobiltelefon i hvert fald bakke op om hele oplevelsen. Lamborghini Alpha One bærer nemlig det ikoniske logo med tyren, og den læderindpakkede  mobil med guldsyninger pakker et 5,5 tommer QHD-display, 4 GB RAM og 64 GB lagerplads, som kan udvides med et MicroSD-kort. Men alle de specs betyder i virkeligheden ingenting, for du betaler premium-prisen for at få en premium-mobil i hånden, der med alt tydelighed signalerer, at du har råd til at stikke ud fra pøblen. Okay, det gør din Lamborghini-superbil nok i forvejen, men den kan du jo ikke køre rundt i hele tiden.