Hvis der er noget, vi har styr på her i Danmark, er det stilrent møbeldesign. Og nu kan vi åbenbart også levere de mere kreative løsninger til indretningen. Labyrinth Table er nemlig designet af danske Benjamin Nordsmark, der simpelthen har smidt et lille univers ind i bordet, så du både får noget at glo på, men også selv kan deltage aktivt i legen ved at bevæge de seks figurer rundt i labyrinten ved hjælp af magneter under bordet. Det er måske sådan noget, ungerne skulle rode med ved spisebordet i stedet for at sidde med snotten begravet i en iPad. Det giver i hvert fald en ekstra dimension til indretningen, og selv uden labyrinten, er det faktisk et ret sejt bord af massivt ahorn på et stærkt stel af stål.