Denne artikel indeholder sponsorerede links fra Molslinjen A/S

Har du brug for en pause fra hverdagens sus og jag? Bare komme ud i vildmarken og koble helt fra. Så kan det være, en tur i Mols bjerge kunne være noget for dig, der lokker med naturskønne oplevelser.

Spændende aktiviteter ude i naturen

Det er sundt for kroppen og sjælen at bevæge sig ud i naturen. Du får motion i dejlige omgivelser, og du oplever som regel noget nyt hver gang, du er ude. Måske finder du en ny vandrerute, opdager et nyt dyr i skoven eller noget helt tredje.

Man kan have brug for at komme helt væk nogle gange og tage væk fra vante omgivelser for at komme i ét med naturen. Du kan for eksempel tage på tur til nationalpark Mols Bjerge, som ligger på Djursland. Hvis du ikke bor i nærheden, kan du tage MOLSLINJEN til Aarhus, som blot er en times kørsel fra Syddjurs, eller du kan tage ruten direkte til Ebeltoft.

Derfor skal du tage til Mols

De naturskønne omgivelser på Mols tiltrækker mange naturglade mennesker hvert år. Heldigvis er området enormt, så du kan sagtens opleve at være helt alene i naturen. På Mols kan du for eksempel opleve:

– Spændende vandreture rundt omkring i nationalparken

– Alsidigt dyreliv og smuk natur

– Kulturhistoriske skatte

– Kalø Vig

Ønsker du for eksempel at udforske landskabet, findes der forskellige vandreruter i forskellige længder, så der er til ethvert niveau.

Spændende oplevelser på Mols

Der er mange spændende oplevelser, som bare venter på dig på Mols. Du kan for eksempel besøge Kalø slotsruin, som stammer helt tilbage fra Middelalderen. Der er en imponerende udsigt ud over Mols bjerge fra ruinen, og du kan samtidig se vandet ud over Kalø Vig. Det er noget nær den perfekte oplevelse, hvis du både interesserer dig for historie og natur.

Tæt ved Kalø slotsruin ligger Hestehave Skov som bestemt er et besøg værd, hvis du alligevel er på de kanter. Her kan du opleve imponerende skov og et meget rigt fugleliv med for eksempel eng- og vadefugle hele året rundt.

Du kan prøve noget nyt og overnatte udendørs i shelters. Det er super hyggeligt at sidde rundt om bålet om aftenen ude midt i ingenting og dele historier med vennerne over en øl eller varm kop kakao. Du får alle muligheder for at vække din indre hulemand, når du tager på eventyr på Mols.