For at markere 75 års jubilæet af Capitol Records, der blandt andet har udgivet albums med The Beatles, Pink Floyd, Iron Maiden og Radiohead, er Klipsch nu klar med Klipsch Capitol One Special Edition. Det er en ret sprød højtaler. Under det klassiske ydre med træ, stof og kobber-knapper, er det nemlig en moderne lydboks med to drivere og en 4,5 tommer woofer med Bluetooth 4.0 og 3,5 mm. analog input, mens du får strøm nok på det indbyggede batteri til 8 timers musik. Og som en ekstra bonus får du en kode som kan indløses til et valgfrit vinylalbum fra det store katalog hos Capitol Records. Jo tak.