Når det kommer til møbler, er der nærmest uendelige muligheder for at finde danskproducerede af slagsen, der samtidig er kendt ude i den store verden. Vi er jo møbel-verdensmestre. Men hvis du alligevel vil sætte dig i noget udenlandsk, laver engelske Dare Studio også fede sager, og en af disse er deres Katakana Chair, som kombinerer amerikansk valnøddetræ eller hvid eg med læder og et moderne udseende, der kan gøre enhver stue skarpere. Det ligner noget, der godt kan gå hen og blive en klassiker.