Vi aner ikke, hvor mange penge fyrene bag den her 1:2 model af det svenske jagerfly Saab Gripen har kastet efter projektet, men i videoen ovenover kan du se, hvor ondt det gør, når det hele smuldrer i den tynde luft. Det er meget. Selve flyet bruger en jetmotor, og det hele vejer 100 kilo og måler 8 meter fra snude til hale, så det må alligevel have taget et stykke tid at banke sammen. Til gengæld kunne de måske godt have brugt lidt mere tid, for uheldet ser ud til at skyldes en mekanisk fejl med en meget svag konstruktion. Bare ærgerligt.