Nogle gange er naturen bare vildere end folk kan forestille sig, og på internettet står klogeågerne i kø for at komme til med dumsmarte bemærkninger. Det fik biologen Brent Howze fra den amerikanske Georgia Department of Natural Resources at føle, da han her for nylig postede billedet ovenover på Twitter med teksten “Caught this in Cordele, Ga 🤔🤔🤔”.

Og hvorfor så. Jo, kig da lige på den alligator. Den er enorm. Faktisk vejer den hele 320 kilo og måler over fire meter i længden, og det er altså en ordentlig moppedreng. Det fik folk til tasterne med kommentarer om alt fra kameravinkel til Photoshop, men den er altså god nok, og Brent Howze svarer igen på Twitter med:

“Apparently a lot of people think it’s fake, but I can assure you that it is not. I’m the one in the picture, and you can probably tell that I didn’t get too close to it.”

Og han følger op med:

“It was a very old alligator in poor body condition with what appeared to be gunshot wounds. It’s an unfortunate situation, but the best thing for the animal was to be put it down.”

Så den er altså god nok. Lige meget hvad, så er det altså meget rart, at vi ikke har sådan nogle bæster her i Danmark.