Du kigger nok lige en ekstra gang, hvis du sidder i et fly og der kommer en mand flyvende forbi med en jetmotor spændt fast på ryggen. Okay, måske ikke i dette tilfælde, for det har de koordineret. Det er Jetman Dubai i form af Yves “Jetman” Rossy og Vince Reffet, der tager en tur med Patrouille de France, der menes at være verdens ældste opvisningshold af flyakrobatik, og det ser sgu ud til at være en fed tur med sådan en vinge på nakken, for så får du frihed med 260 km/t 1.200 meter oppe i luften. Det kunne være sjovt at prøve.