Med et prisskilt på lige knap 10.000 kroner for den billigste model, er den nye iPhone XS Max et heftigt stykke elektronik, og hvis du er Apple-fan, skal du derfor træde varsomt, hvis du går i gang med videoen herunder, for her ser du simpelthen med, når JerryRigEverything stresstester den nye iPhone XS Max. Jow tak, det er grove løjer. Til gengæld, er Apples mastodont af en mobil temmeligt hårdfør, for den står godt imod hobbykniven og selv lighterens brændende flammer. Det manglede da også bare, når du betaler top dollar. Okay, du vil jo nok alligevel beskytte den med et cover for at få ekstra sikkerhed.