Der er stort set ikke den høje bygning i verden, som britiske James King ikke har besteget. Hvorfor? Fordi han er adrenalin-junkie, og jo farligere jo bedre. Nu kan han så også krydse Eiffeltårnet i Paris af listen, for det klarede han her forleden, og du kan se den ekstreme klatretur i videoen ovenover, hvor det nok gælder om lige at tage en dyb indånding, hvis du ikke er så vild med højder. Hvis du til gengæld drømmer om at tage samme tur opad metaltårnet, er du bare skør. Apropos, så gør du dig selv en tjeneste ved at spole fire minutter ind i videoen, for det første stykke tid handler mest om lige at komme i gang. Herefter er der saftige sager.