Før du får for meget gang i drømmen om sådan en specialversion af Jaguars ikoniske E-Type, må vi hellere lige få slået fast, at der kun bliver bygget seks eksemplarer, og de bliver hamrende dyre. Undskyld, men så kan du vist godt regne ud, at man skal være mere end almindeligt heldigt stillet for at få den hjem i garagen. Det gør dog ikke Jaguar Lightweight E-Type mindre beundringsværdig, og de håndbyggede klassikere, hvor det meste består af aluminium, er en del af Jaguar Land Rover Special Operations, der er en afdeling med fokus på at videreføre mærkernes helt unikke arv i nye og eksklusive kreationer. Indtil videre gør de det ret godt.