Danske Jabra har ørerne i det meste, der har med lyd at gøre, og nu har de fundet en smart måde at gøre hovedtelefonerne til din træning endnu mere brugbare. De leverer selvfølgelig stadig musik, men nu får du også en indbygget pulsmåler, så du kan undvære brystremmen. Less is more. Og du skal ikke være nervøs for at få noget upræcist bras, for pulsmåleren i Jabra Sport Pulse er 99,2% så nøjagtig som en professionel EKG fra lægeindustrien, og det burde være mere end rigelig med nøjagtighed til at kortlægge dine anstrengelser. Ellers stiller du vist for strenge krav, men til gengæld kan du godt tillade dig at kræve et sæt vandtætte hovedtelefoner til beskyttelse mod dit sved og en synkronisering med diverse løbe-apps – og det lever Jabra Sport Pulse op til.