Inkas Superior Armored Personnel Carrier

Inkas Superior Armored Personnel Carrier

Helt ærligt, så er der ikke en privatperson på planeten, der har brug for den nye Inkas Superior Armored Personnel Carrier. Til gengæld, så kunne den da være rar at have til næste gang ungerne skal med på slæb, for det er et imponerende køretøj. Der er plads til 14 personer i det Level 7 pansrede bæst, og med en dieselmotor med 330 heste og et moment på 1.286 Nm er der rigeligt med muskler at rykke med. Så kan det da godt være, at topfarten er på ganske beskedne 130 km/t, men som du selv kan se her i videoen, så opvejer den det så rigeligt i ren og skær råstyrke.