Dan Browns bøger om Robert Langdon minder meget om en film, når du læser dem, og det så vi også i de to første filmatiseringer. Nu kommer den tredje film i rækken så, og du kan se den første trailer i videoen ovenover. Det ligner det samme som i ‘Da Vinci Mysteriet’ og ‘Engle og Dæmoner’, og det er jo en god ting. Ron Howard, der også stod bag de to første film, har sat sig i instruktørstolen, og denne gang får Tom Hanks selskab af Felicity Jones på sine eventyr, der tager dem på en tur gennem det meste af Europa på jagt efter ledetråde til et mysterie med selveste Dante. Yessir, det er slet ikke kedeligt at være professor og ekspert i kunst og religiøse symboler.