Designhuset Iain Sinclair har tænkt udenfor boksen siden 1964, og det er der kommet en række nyskabende produkter ud af. Cardsharp er for eksempel deres rimeligt smarte kniv, der i bund og grund er en højteknologisk foldekniv, som du kan pakke samme til at fylde det samme som et kreditkort. Der er fire forskellige knive at vælge imellem, og de er alle lavet med et skarpt 6,5 cm. blad af kirurgisk stål, mens du selv kan vælge, om resten af kreditkort-kniven skal bestå af hård plastik eller aluminium. Cardsharp er desuden udstyret med en sikkerhedslås, så du ikke kommer til at folde den ud ved en fejl.