Det er aldrig for sent at lære en gammel sømand nye tricks, og Hydros HY-X har et snedigt et af slagsen gemt i skroget. Du kan nemlig trykke på en knap og så kommer der et sæt vinger frem og løfter båden en meter over vandoverfladen, hvor den nærmest svæver afsted. Ved at aktivere de indbyggede hydrofoils forbedrer du stabiliteten og mindsker modstanden, så du i virkeligheden sparer brændstof og er i stand til at sejle endnu hurtigere, og i videoen ovenover kan du se Hydros HY-X give den gas på vandet. Det er godt nok kun et koncept på nuværende tidspunkt, men de viste det frem til Monaco Yacht Show tilbage i september, og det virker meget godt.