Hurley laver fedt sportstøj, Fender laver fedt lyd-grej. Sammen laver de tøj, der råber musik. De to mærker er i hvert fald gået sammen om en Hurley X Fender Collection, så du kan pimpe klædeskabet med alt fra shorts til caps, og det oser af sommer, surf og fede tider. Farverne er holdt i sort, grå, hvid og den karakteristiske gyldne Fender-farve, og priserne starter fra meget fornuftige 150 bops og opad, så du ikke bliver ruineret – surfere er jo ikke så kendte for at have lommerne fyldte med guld.