HUBLOT CLASSIC FUSION KOBE BRYANT HERO VILLAIN

Nu hvor The Black Mamba har stoppet sit enmandsshow på basketbanen efter 20 år hos Los Angeles Lakers, kører han da bare med klatten udenfor banen. Og det gør han sammen med Hublot, som lige har afsløret deres nyeste samarbejde med Kobe Bryant. Hublot Classic Fusion Kobe Bryant HeroVillain bliver kun lavet i 24 eksemplarer, og du skal hele vejen over til Hublots butik i Beverly Hills for at få det på armen – i øvrigt til en endnu ukendt pris – men så får du også et stilet ur af ekstremt holdbart keramik med en rem af sort pythonskind og flere Black Mamba detaljer som et KOB16-logo. Det er god lir til armen.