Selvom du stikker af fra civilisationen, er der jo ingen grund til at undvære civilisationens luksus. Og det gør du ikke, hvis du holder ferie i Hinterland Design Valdes Island Shack. Som du kan se i billederne ovenover, er hytten placeret i fred og ro på en lille ø i Canada, hvor solpaneler og regnvandsopsamling holder dig kørende med strøm og frisk vand, mens der desuden er al den komfort, du er vant til at finde i dit eget hjem. Plus et udendørs spabad og en fed udsigt, selvfølgelig.